Jacob Pedersen og Anne Bjerre

Jacob Pedersen Bjerre
* 13. maj 1815
 2. okt. 1880
Placeret i Mindelunden i nordvesthjørnet
Anne Bjerre
f. Christensdatter
*  16. maj 1821
12. nov. 1906

Jacob Bjerre stammer fra Asp. Far: Peder Jakobsen Bjerre, f. 1776 i Sir,† 1818 i Asp. Mor: Ane Pedersen, f. Nielsdatter, f. 1787, 1874 i Gudum.
Død som aftægtsmand, tidl.  gårdejer i Sdr. Kokholm i Tørring og Aalsgaard i Engbjerg, det sidste år husmand i Hygum Høker.
Ved FT-1870 har parret S. Kokholm i Tørrring, bor der med 3 hjemmeværende børn på 18, 14 og 10 år. Flytter ca 1870  til Aalsgaard i Engbjerg.
Boede ved FT 1880 i Gajlandhus, hvilket blev til Hygum Høker og Hygum Landcentral. Jakob Pedersen Bjerre står som husfader men bor der ikke et år, før han dør.

Anne Bjerre stammer fra Sejbjerg i Tørring. Forældre: Gårdmand Christen Skovgaard Christensen og hustru Dorthe Marie Christensdatter.

Ved mandens død får hun ophold hos sønnen Peder, der nu ejer “Højstrup” ved Hadsten og er i Folketinget. Hendes yngste søn, Kristian, sognepræst til Kindertofte og Pedersborg (nær Slagelse) foretager begravelsen.

Parret opfostrer 4 børn, Jens, Maren, Peder og Kristian. Jens og Kristan bliver præster og provster, Jens blev politiker og kultusminister i den sidste landsting i 1900-1901 ca.. Datteren Maren bliver gift med en avisredaktør.

Ved næstyngste søn fra Sdr. Kokholms død i 1941 skriver den gamle førstelærer i Houe skole “Minder om Bjerre-slægten…” Læs det evt. herunder. – Man sidder med en fornemmelse af, at der her er tale om en usædvanlig familie, der på trods at stor økonomisk modgang var meget opvakte, oplyste og vellidte. Og i stand til at få 2 af sønnerne på Katedralskole og den 3. søn i en propietærgård.
“Mindet om Bjerre- slægten …”

Gravstenen er i afdelingen for de mere end 100 år gamle sten i kirkegårdens NV-hjørne.