“hvad farve han havde”

Her støder vi på, at der landet rundt i 1870-erne er vældige folkelige og kirkelige bevægelser i gang.

– Senere kommer vi til, at Hygum-præsten, og formodentligt resten af den Müllerske familie hører til en uddøende rationalisme, som var den fremherskende kirkelige retning dengang.

– Præsten i diligencen taler mest om timelige ting – rationalist? Denne præsts bror er frimenighedspræst derfor næppe rationalist. Har nogen et bud på om noget kan udledes af denne intermezzo?