Madsine Søgaard Andersen og Johan Søgaard Andersen

Johan Søgaard Andersen
 * 27. juni 1878
30. maj 1950
DSC_0560
Madsine  Søgaard Andersen
* 22. okt. 1884
  1. maj 1946

Johan Søgaard Andersen blev født i Brogaard i Bøvling. Far: Mikkel Andersen fra Windelboe i Borris, mor:  Birgitte Kristine Andersen fra Smedsgaard i Bøvling. År 1900 får han skøde på Blåbjerg, kun 22 år gammel. Han bliver kæreste med Madsine, der er født i Over Kammersgaard i Hygum og tjener på gården Nørbygaard 150 meter fra Blåbjerg.

Madsine Marie Søgaard Andersen, pigenavn Madsen Kammersgaard, er den ældste af 5 søskende, alle piger, fra over Kammersgaard i Hygum. Med 5 års mellemrum mister de deres forældre, faderen dør af tarmslyng 1896, moderen af tuberkulose. (Den yngste søster Johanne skriver 80 år gammel i 1976 læseværdige erindringer.) (Forældres gravsten)

Viet 3. nov. 1903.

Ægteparret Søgaard Andersen får 10 børn. Som 32- årig har Madsine født 10 børn, 8 lever. Senere kommer der yderligere 2 levende børn. Mange af døtrenes børn har fået Søgård, Brogaard eller Kammersgaard som mellemnavn; ved navneændring senere måske blevet til eneste efternavn – viser det sig. Derfor er der stor sandsynlighed for at egnens beboere med Søgård, Brogaard, Kammersgaard eller Søgaard Andersen i navnet har rødder på Blåbjerg.