Transcription fortaget af Knud Sværke omkring årtusindskiftet.
Jacob Krarup f. 23. aug. 1893 fortælle om huse og ejendomme, som han kan huske.
Høkerbyen.
A høkerbøy bløv kålt æ’ stråge i gammeldage, a’ ved æt hur det kommer fra, om det er en omskrivning af stræde eller strøget eller det tyske strasse, det ve’ a æt. Men her i æ sogn er der sket store forandringer siden æ århundredeskifter. (1900)
A ka houe lidt fare 1900, men eet swår møj.
Vindmøller.
Da høj vi tow møller, æ’ gammel møl og æ’ ny møl, og vi høj tow smede, jen her op i æ’ stråge å så nede ved smed Davidsen.
Tømrere.
Så høj vi tow tømreværksteder, der var en hen hur Peder Bjerre bor (Ellemosevej 11 ) å så om ved Niels Madsen ( Klostervej 10 ).
Teglværk.
Så høj vi jo æ Teglværk …
Murere.
– og så høj vi tre murere og en tækkemand det vil sige han var tækkemand o æ sommer væver o vinter og det er jo væk det hele så nær som smed Davidsen.
I æ´stråge.
Så op i æ stråge der var først en møller, en bager og en smed og skrædder og en slagter og en vognmand. Og så var der brevsamlingssted, telefoncentral og høker-butik og der slet æ a tilbage. Så det er stor forandring der er sket. Om det fremgang eller tilbagegang kan der jo forskellig mening om, men det skal vi jo æ drøfte her.
Æ´ryletorre.
Og så er det ellers gået hådt ud over æ Ryltorv, der er forsvunde en halv snes huse.
Forsvundne huse og ejendomme.
I det hele er der vistnok forsvunden 32 huse og landejendomme i den tid a ka houe.
Den gamle mølle.
Vi ka begynd ved æ gammel møl, der lå jo selvfølgelig en beboelsehus ved siden af den, og det lå en tre hundrede meter øst o fræ æ Mølgård. Æ Mølgård hå jo fåt navn atter æ møl det hed oprindlig æ Veje, men i dagle tale så bløv det æ Mølgård.
Klostervej mod syd.
Så går vi op til Klostervej , øver for æ vandværk der ligger en bette høj o Lille Vestergård mark og lige op til den høj der lå en bette gammel hus; der boede en der hed Stinne Agger; hvad hun ernære sig ved , ved a æt, for a var æt swor gammel, men a hå set æ hus.
Så gor vi ned til hur Klostervej støder til Ellemosevej, der lå en hus; der boede bager Sørensen oprindlig; så bløv æ lave om til beboelse; der var tow lejligheder.
Ellenosevej mod øst.
Længere hen o Ellemosevej østo der østen for der, hur Cecilia bor, der lå en ejendom det hed Peder Bredkjærs; det var en god halv snes tønderland, æ jord æ gon til Troldborg å æ huse er rænd ned.
Klostevej forsat…
Over for wos (Høker) alså vesten for æ Klostervej der lå jen Hus også med tow lejligheder den æ væk. Lidt længere nar lige op til Katrine Olsens have, der lå jen bette hus der boede Laust Kringel og Karen, det var ham der var tækker o sommer og væver o vinter. Længere nede med Klostervej så kommer vi til Niels Madsens det ligger endno (Klostervej 10 ) men imellem Niels Madsens og æ skole der lå en bette ejendom o en par tønderland allerhøjst tre, det er også væk.
Ved Hygum skole…
Nede norden for æ skole, norden for æ læreindinde hav, der æ nok novn der kan houe det, at læreinden havde en have; der var en gang midtned, æ læreind til den ene side og lære Jensen til den anden. Lige norden for den have der lå en bette hus, der boede Marius Kålund. Så skal vi tilbage igen til Klostervej, der hur vej gor om til æ skole, der hur Peter Dam boer (13 ), der boede jen vi kålt ham Kresten murer, han hed nu Kresten Laritsen, og hans kone hed Karen. Så imellem Kresten Murer og Gråbæk, der lå tow små ejendomme o en fire tønderland vil a antag til hver. I ene der boede Knud Trans og Marie, ja Marie var hans anden kone, hans første kone hed Kristiane, Og vejsten for der boede Niels Jensen og Stinne; han var murer. Hvad skal vi så , jo norden for Nygård, der lå jen ejendom o en fem til seks tønderland,der boede Karl Murer, det var så den tredige her iæ sogn.
Pletvej.
Så kan vi gå hen til Dalgård. Østen for der lå Kokensbjerg, det var også en bette ejendom, a ved ikke hur stor, men æ jord er goen til Dalgård. Sidst boede Niels Toft, han var svigerfar til Theodor Trillingsgård, så æ jord gik til Dalgård. Længere nar o nedad æ bak, under æ bak nordren for Pletvej der lå jen bette hus, der boede Else Nielsen hed hun, og hun blev i almindelig omtale kålt Else væver; når der var nogle der benævnet hende som Elsehøne var det som modstykke til æ Kokkensbjerg, – så blev det æ Hønedal.
Klostervej igen.
Så går vi til Klostervej igen, lige nordren for smed Davidsen der boede Kre Skipper Anne, den hus æ også væk.
Ved Hygum kirke.
Nede ved æ kjærk, lige op ved kjærkgårddige lige nordren for ? æ stædt ? der lå en hus, nærmest en kommuehus for nogle, som ikke kunne klare sig selv, der var tow lejligheder, blev også kaldt æ hospital. I æ sønder ende boede Stinne Tambo og i nare ende der Niels Peder Vægter.
Så nede nordren for Grummersgård, en stød nordren foræ ny vej imellem grummersgård og Kloster der lå jen hus der boede en mand der Kristen Foged, det var Jakob Klosters Svigerfar.
Æ ryletorre på sydsiden af vejen.
Så skal vi te æ Ryletorv. Der var, når vi kommer her a vesten så først o hyrjrehånd sønden a vej Leif og Karen, og så lidt østen for der lå Peder Klosters hus. Ham hå a aldrig kendt, men a hå set a hus. Så længere østo der boede Niels Peder Nygård og Karoline, så går hen forbi Andres Klinkby så kommer vi til Kræ Klosters; det er også væk, længere hen tæt ved Knudsens, men stadig sønden æ vej der lå Kræ Sjællænders, der boede Kræ Sjællænder og Anne.
Norden for vejen o æ Ryletorre.
Så skal vi over den anden side af vej; der går en dæmning ned te æ redskabshuse, det ka I nok houe, lige østen for æ dæmning der lå Poul Plets hus, der der boede Poul Plet og Anne, det vil sige at de boede der o vinter, o sommer boede de ude i plet, der hå en hus, ja ja, de hå’ vel æt uden en halv, for det jen halve, det var beshus til æ høvder, og så var der bare jen stue; der boede de. Og det kun jo henne at Poul æt ku ligge tar i æ seng, det var æt hans skyld, for der var bare en fjældvæg imellem, så hvis en ko kom af med vand op ad æ væg , så kun det ske at han æt kun ligge tar.
Så lige vesten for æ dæmning , der lå en bette gammel hvid hus med blå vindueskarme, de kålt den Poul Prins’ hus, a hå aldrig kendt hende, men såen hedder æ hus. Længere vester der boede Rasmus Lollænder en bette stød fra æ vej, æt svor møj. Og længere nar o lidt til vester, lige vesten for æ hvide hus nu (klostervej 47 ) der boede Søren Hus, og vesten for æjen der boede Kristen Plet og Stine.
Mange huse væk på æ Ryletorre.
Det var æ Ryletorv; det hå torn en grim indhug i æ huse dernede, der jo æt svor manne tebåge. Ja der æ jo Knudsens,og så det Kristen Teodor boede i og så Laust Kresten og så æ hvid hus. Og Dres Klinkbys, og hva blyver det; fem tilbage?
Ellemosevej.
Så går op i sogn ijen, op til Ellemosevej, lige der hur lære Holst bor, der går vej fræ til Narrebøskov (Nørrebyskov) dernede i æ lave, der lå en bette ejendom, der boede Kræ Hjort og Anne Marie. Der går en vej fræ Narrebøskov østo til Sønderbyvej. Lige lidt vesto for Sønderbyvej derlå tow små huse, ja vi kålt dem jordløse huse. I den vestes der boede Anne Marie Brandt, og i den østes der boede Bernt Niebuhr, han var tysker, han var kommen som teglbrænder. Så en hvad skal vi sige en firehundrede meter østo fræ æ Sønderbyvej, der lå en ejendom på en god halv snes tøndeland, det Per Ødgård og Dorthe der boede der. Det er så dem hus der er forsvunden i den tid a’ ka houe.
Plet.
Du har snakket om en ude i plet?
Åhe ja der var et par huse ude i plet ja, det er osse væk. Der var jen lige, den jen lå der op o det høje hvor æ dæmning kommer af sønden og så går i vester så slipper den op for der er en naturlig højde, der lå en hus, og lidt vester o der fra der lå jen, der boede Anton Smidt, i den østes der boede jen der hed Søren Andersen, han var fyndbo. Sønder o fra Smidts der lå jen de kålt græshus, a’ kan æ houen, men a’ hår set æ hus sted..
Jernbanen.
Før æ bane kom igennem fra Lemvig til Thyborøn, da havde vi kørende post fra Harboøe. Han kørte til Lemvig hver søgne dag, og hindt æ post der, og kam med den. Han aflevere til Hygum og Engbjerg , det afleverede han til wos, der var brevsamlings sted, og så kjor han videre til Harbør. Hvodan de fik post o Thyborøn det ved a’ æt, om de skuld hindt det o Harbør—?
Du har vel rendt med post mange gange?
Posten.
Nej a’ hå æt, der var postbud. Der boede en post der op, hur Peder Tang bor. (Klostervej 16) og .. Post i Engbjerg.
Engbjerg det var en Anders Wrist, han boede op lidt vesten for Jens Peder Klinkbys, der æ’ først æ Flemhus, er det der Søren Hummer boede, og så lige vesten for der boede Anders Wrist. Han hindt så postsager nede ved wos og delte dem ud i Engbjerg.
Det var sådan som Hygum dengang – – ?
Telefoncentral.
Ja ind til 1905, da kom æ central, men ind til den tid var vi de eneste, der høj telefon i Hygum og Engbjerg.
Telefonbud.
Og, der blev æt så sjælden ringet og der sku sendes bud ud til den eller den; at der var kommen vognladning tørv på Klinkby station og det sku de ha hint for æ banevogn mått æ stå uden jen dag, så sku der betåles dagmult. Så a’ hå – så å’ sej -rendt telefonbud øver æ hele sogn, der er snår æt en sted a æ hå væt. Også i Engbjerg , Rosdal, Engbjerggård, Skidenvad, ja selv til æ Narre Lund.
Betaling for telefonbesked.
Hvad fik du for det Jacob?
Ja det var jo dyre, længs ud det var 25 øre, og længst ud her i æ sogn det var 20 øre og mærmest omegen det var 10 øre. Som til Ellemose det var 10 øre men til Øster Påkjær det var 20 øre, og der var a’ en dag i hver uge, for Jens Peder Påkjær han saml svin til Esbjerg slagteri og så kam æ melding om æ svinepris, den blev ringet til wos i hver uge, så det var jo en god kunde.
Det er sær du ikke er bleven mere velhavende af så mange budpenge?
Ja, det er enedelig sær nok, men af 10 øre, der fik a tow, og af 20- 25 øre der fik a skam 5 øre. A’ ka hou engang a’ var nede i en af Sønderbygårde med en telefonbud, der var kommen en vognlading tørv til dem, og så stod det på seddel, – a’ forlangt og få skreven æ budpenge så var a fri for at forlange dem,- bud 20 øre. Nå sejer æ mand, ska du ha 20 øre for det, ja, så skal i æt send bud mere, for det ville han æt betål for.
Det var så langt Jacob kunne huske tilbage.
Kristian Houe har du noget at tilføje?
Nej, jeg har såmænd kun, hvad Jacob Har fortalt, a’ ku måske fortælle en par enkle træk fra æ torre.
Der var noget med en træ der stod dernede æ holdetræ, hvad var det?
Pejletræ?
Nå ja, det var i æ enge dernede, det var dengang inden der kom dæmninger dernede, pletdæmning. Når æ vand var høj i æ fjorden, så stod det hele jo under vand dernede både uden for og inden for.
Slusepraksis.
Fra den tyvende november og til, a’ kan æ houe om det var den første marst eller hvad det var, da skulle æ fjord kunne rende fri ud og ind, var derhøjvande i æ fjord , så stod engene under vand, og hen under bakken fra æ Ryltorv og til Kloster stod også under vand , så kunne de æt kom derfra.
Bro.
Men der var lavet en dæmning tværs over engene , der var højet op. Ja det kunne ske at vandet kom over, så var der var en bro, lige som hen ved plet, med rækværk ved. (gangbro med rækværk ved den ene side, red.) Der fortælles om at Poul Plet, han havde været op og få fyldt æ flask, så var broen ikke bred nok og han faldt i vandet. Men det var dem skårs knægt der havde kyldt ham i vandet.
Men æ træ den stod ved æ bro.
Taget drev til Tørring
Så fortælles om en hus længere østo , a kan æt houe hvis det var, men de så’ at dengang æ fjord gik igennem æ dæmning, (1899 red.) da vældt æ hus og æ over af den det drev til Tørring.
Var det knudsens hus?
Ja det var måske før Knudsens, -det var før Knudsens tid, for det var før 1900,
(Jacob)
“Har det været Niels Madsens hus?” Det kan godt være at det var Niels Madsens hus. Det satte en alen vand i Nørby Lade. Jacob: ” A’ hå også hørt, at det var Niels Madsens “. Jacob: ” Nå, ja men så æ derfra , der var Niels Madsen og Trine , de boede i det vi kalder Knudsens hus.
En hane sejlede til tørring i en dejtrug.
Kristian: “de sagde æ kok drev Tørring i æ dejntrug”.
Salg af hane m.m.
“Og Niels Madsen han var nu nøj tøste, så kom han hjem en dag og siger til Trine : “No har a’ solgt æ kok;” “Nå” siger Trine, “Det ender såmænd med at du Sælger mig en skjøn dag,” “Nej, det æ sikker, det gjør a æt, for dig æ der no ingen der vil ha’; så tovlig hå a’ væt engang , men det æ der æt andre der æ”.
Rationalitet.
Kristian: “Det fortælles også engang Niels Chr. Røn, han skulle til Lemvig. Så kommer Anne Plet: Skal du til Lemvig, kan du så ikke gå ind på herredskontor og sige at Poul er død”. “Hvad fornøj, er Poul død, det kan a’ da æt forstå,” . “Nej det er han heller æt, men han er no så ring, at enhver kan se at han lever æt ret læng. “
Ska vi prøve at høre Aaberg, han ved noget om æ teglværk, det er jo i familien?
Aaberg.: Det først a’ ved om Ellemose det er nævnt af provsten i Vestervig i 1754, det var noget med tings vidner, og det næste det var 1863-64 , da kom Jens Årberg og hans kone op over Hygum bakke og ned , de havde købt gården. Det var en god sted dengang for der var både høj og lav jord, og det vil sige at var vand også selv om det var tørt.
Han kom ude fra Bækmarksbro , Møborg , lige sønden for byen, Årbjerggård hed den.
De var nogle knægt derude , så de kunne jo ikke blive hjemme allesammen, så de havde købt Ellemose. Han kendte noget til teglværk, så noget af første han gjorde, -for den gamle stuehus der var i Ellemose, den trængte hådt til at blive fornyet,- det var at byggede en teglovn, lige vesten for haven.
2 teglværker i Hygum.
Det gik jo engenlig ret godt med det teglværk, så begyndte han at konkurere med en, der hed Jens O om på Nørrebyskov mark, den lå lige østen for Nørre Byskov, en par hundrede meter, men jeg kender ikke ret meget til den ud over at Niels Bjerre har malet et par billede derfra, og den ene af dem hænger på statens museum.
Jeg ved meget om den, men det der slog den ud , – har jeg hørt noget om at Jens O’s de var egentlig lavede dem pænest sten, – men Jens Årberg han var jo missions, og de fleste skulle jo nok handle med ham , for Jens O han gik bagud, eller holdt op i alt fald.
Så blev det forbette dernede ved æ’ have, og for umoderne, han hade set noget der hed ringoven og alt sådan noget, det var jo noget vældig værk. Så blev det flyt op o’ æ’ bak. De begyndt i 1896, og var færdig 97, så stod der jo en vældig moderne teglværk, det vil sige, at vi vil synes at det var noget underlige museumsgenstand i dag, men dengang var det en vældig teglværk, med en ringovn, som man næsten ku’ stå op i, og når man strakte armene ud kunne man grov nem nå til begge sider. De lavede en sted omkring 6-700.000 sten når det gik ret godt og det var tørt vejr. Det – de var afhængig af hvor meget de lavede- var vejret, husplads var der ikke meget af, somtid sku’ der jo noget ud å ligge o’ æ’ grønn. Efterhånden som tiden går blev det større og Jens Åberg døde, og min bestefar fortsat med det. Så brændte det i 1905, så var anledningen at bygge det op igen, og det er en længere beskrivelse det tar for lang tid og kom ind på det, men slutningen af det er en vældig moderne og efter datidens forhold en veludstyret teglværk. Det kørt de med i nogle år, og det gik godt.
Så kom æ’ krig (1.verdenskrig red.) og det kneb med træk kraft, og de kørte med sugegas motorer, og det der med en sugegasmotor, – I kender nok under den sidst krig det er generatorgas, men en sugegasmotor kan somtid få formeget, og det brændsel, de havde var ikke altid som det sku’ være, så somtid så skjæn æ’ skidt for dem. Engang var de nød til at bræk æ’ rør, for æ’ ventil var gået fast, så kommer æ’ formand farende ind, “Kom med æ’ rørtang, kom med æ’ rørtang vi skal ha’ lukket æ’ rør.” Så brækkede de æ’ rør, og gassen gik så uden om motoren.
Det blev udvidet flere gange, og der blev sat flere tørrepladser og der blev bygget en to- etage tørrelade. Al det der tørreladeværk det tog æ’ tysker der under den sidste krig og brugte det til at bygge barakker af og flere andre skjøn ting. Nå: det gav jo en om æ’ kjæve, for den gammel sku’ ha så og så meget i erstatning, han sku’ ha haft 29000,- men han fik kun 16000,- men sådan går det jo så tit.
Det blev bygget op igen, de kom til kørende, så kom a’ hjem fra Sjælland og hjalp til med at rydde op i det; der gik ret godt . Så brændte det 1948. Det er egentlig en ting som også står brændt ind i æ’ hovede o’ mæ. Æ’ gammel brænder, Magnus Bjerg, ja gammel, ja no æ’ han gammel, han æ vel 90 godt og vel. Men dengang , ja det var stadigvæk gammel Magnus kom og vækkede mig æ klok en firestykke o’ morgenen, “Stræv og kom, stræv og kom – æ’ teglværk brænder” . A’ trode æ’ mand var tåvlig, men kom da i en par bukser ……
Fortsættes…